Var fæstegård under Hvolgård, og kan ligesom 5a føres tilbage til 1664. Dens hartkorn var 7-6-2-2, og der var to beboere på gården i den ældste tid.

Fra 1731 er gården delt, og hver har nu hartkorn 3-7-1-1.



Sandbjerggaard 1947.


I jordebøgerne nævnes i 1664 Niels Michelsen og ligeledes i 1704, mens Niels Nielsen nævnes i 1688.
De har muligvis boet på gården samtidigt.

Går man kirkebogen igennem, kan man se, at der har været mange, der bar navnet Nielsen, men ikke alle kan placeres efter oplysninger i jordebøgerne.

Jens Nielsen nævnes i 1721.

Jørgen Nielsen nævnes i 1723.
Han begraves 2. påskedag. Ingen alder eller bosted.

Knud Nielsen i 1725 og igen i 1749. Det vides ikke, hvor han har boet.

Povel Nielsen i 1728. Bor i Skovborg.

Iver Nielsen i 1720. Har matrikel 4a i fæste.

Johan Nielsen i 1723. Er fæster på Østergård.

Disse 6 + pigerne Ellen, Kirsten og Bodil Nielsdatter står ofte fadder til hinandens børn. Om alle er søskende, kan ikke bevises, da de er født, før kirkebogen findes i Linnerup sogn.

I et skøde fra Hvolgård i 1722, da Brocdorf sælger til Jacob Kruuse, oplyses det, at Hvolgård ejede to helgårde i Hjortsvang, og at fæsterne var Peder Mørk med hartkorn 3-7-3-½ og Knud Back ligeledes med hartkorn 3-7-3-½. På den anden tvillinggård var hartkornet 3-1 -1 -½ for hver og beboedes af Veste Pedersen og Christen Vestesen, de to sidste var på Vroldgård, den nuværende museumsgård.

Fra 1731 er fæsteren Albert Pedersen Mørk. Han gifter sig i Tørring kirke den 28/10 1736 med Karen Gregersdatter, en datter af Gregers Andersen i Tørring. Hun er muligvis hans anden hustru. Albert Mørk døde den 12/5 1765.
Deres børn er:
Peder født 1738 overtager senere sit fødehjem; Maren født 1741; Mette født 1744; Michel født 1746; Jørgens fødsel er ikke ført i kirkebogen, men han dør i 1747; Anne født i 1749 og Michel født i 1757.

Albert Pedersen Mørk står endnu som fæster i jordebøgerne i 1758, men i 1762 er det sønnen Peder, der er fæster. Peder Albertsen overtager fæstet efter sin fader. I 1758 dør hans første hustru. Der nævnes ikke noget navn. Han gifter sig igen med Maren Nielsdatter. Vielsen er ikke fundet i kirkebogen, men Jens Markussen oplyser, at hun hed Maren Nielsdatter. Hun dør den 10/4 1788 61 år gammel. Også ved hendes død står der Peder Albertsens hustru begravet. Præsten mener ikke, konens navn har betydning.

Peder Albertsen gifter sig tredje gang med den 34-årige Maren Olesdatter i 1788. Hun var datter af Ole Nielsen Bæk og Maren Hansdatter i Tørring.

De får et dødfødt barn i 1761; Karen døbt i 1762, død 17/3 1765; Oluf født 1789, fik senere matrikel 17a i Hjortsvang og Michel døbt i 1791.

Peder Albertsen døde 14/7 1795 57 år gammel, og Maren Olesdatter trolover sig den 21/8 1795 med ungkarlen Peder Lassen. De gifter sig den23/l0 1795, og får en datter Maren, født den 24/7 1796.

Ægteskabet varer ikke længe. Peder Lassen dør 40 år gammel den 2/6 1798, og Maren gifter sig 3. gang knap 2 måneder efter mandens død den 20/7 1798 med den 34-årige Søren Markussen fra Tørring. Han var født 4/11 1764 og døde 15/8 1843. Maren Olesdatter døde den 6/6 1811 57 år gammel, og Søren Markussen gifter sig igen med Karen Andersdatter fra Leensgård den 8/4 1812. Hun var datter af Anders Nielsen og født 19/11 1786.
Deres børn er:
Markus er Født 1813, fik en del af sin fødegård i Hjortsvang, matrikel 6b; Anders er født 1815, død 1844; Jens født 1819, fik sin fødegård matrikel 6a; Anders Markus født 1820, fik matrikel 9a i Hjortsvang dengang "Øster Vroldgård"; Niels født i 1823, død 1848, og Else Marie født 1826, død 1829.

Søren Markussen køber gården til selveje.





 

Levnets Beskrivelse

over afdøde

Gaardmand Søren Markussen af Hjortsvang
.

Den som frygter Herren ham skal det gaae vel på det Sidste. Disse Ord bringes os idag i Minde, thi den, som fra sin tidligste Ungdom forbereder sig til det liv, som forestaar, vil ogsaa rolig kunne gaae Graven, Opstandelsen og Dommen imøde, og have vi ikke alle kjendt den salige Afdøde som en tro Huusholder over Herrens Naadegaver, hvorfor vi ogsaa kunne nære det glade Haab, at han er gaaet foran os hen til det Sted, hvor Frelseren har beredt en Plads for os.
Alle dem der ville elske, tro og følge ham. Den Salige Afdødes Liv og Levned vil vi længe mindes med Kjærlighed blandt de elskende efterlevende Slægtninger og Venner, men idet vi have ledsaget ham til sit sidste Hvilested, ville vi til Slutning af vor høitidelige Handling, efter Kirkens gudelige Skik, gjenkalde i vor Erindring det Vigtigste af hans Levned iblandt os.
Den Hedenfarne saa først dette jordiske Livslys i Tørring den 4de November Aar 1764. Hans Fader var dalevende Gaardmand Marcus Andersen og Moderen dennes Hustru Else Sørensdatter.
De kærlige Forældre sørgede da med christelig Omhue for den elskede Søns indlemmelse i Christi Rige. Da han var 7 Aar gammel døde Faderen, men den elskede Moder sørgede videre for hans Oplærelse i Christendommens Sandheder.
Han forblev hjemme hos hende til sit 21 Aar. Efter den Tid maatte han fortjene sit Brød paa fremmede Steder. Overalt opførte han sig som den redelige, flittige og tro Tjener, og mindedes endnu i sin Alderdom med glæde Ungdomsaarene, da han først havde tjent paa Egholm Mølle i 2 Aar. siden hos Christen Laursen i Tørring 3 Aar, hos Sandager i Raadved i 2 Aar og sluttelig hos provst Vium i Aale i 5 Aar.
I denne Tid, under disse Tjeneste havde han ogsaa til visse Tider forrettet Militairtjeneste til Fædrelandets Forsvar.
Fra alle Steder erholdte han det hæderlige Vidnesbyrd, som han fortjente.
Der efter var det i Aaret 1797 han efter Guds Villie, egen Beslutning og Venners Samtykke indgik i Ægteskab med Maren Olesdatter. Enke efter Gaardmand Peder Lassen af Hjortsvang, og blev da Ejer af den Gaard, han siden til sin Død beboede. Dette Ægteskab opløste den Almægtige ved efter 14 Aars lykkelige Forbindelse at hjemkalde hans Mage til det Bedre i Aaret 1811.
Et Aar derefter forblev han Enkemand. hvorpaa han indlod sig i Ægteskab med Pigen Karen Andersdatter i Hjortsvang. Han blev i dette Ægteskab fader til 6 børn, 5 Sønner og 1 Datter. Den sidste gik i en Alder af 2½ Aar Hjem til sin himmelske Fader, men de stærke og dygtige 5 Sønner, står endnu tilbage tilligemed deres Moder, og sørger efter den Bortgangne. De havde gjerne ønsket ham længere endnu levende, som deres Fader og Forsørger, men hans Livs Aften stundede til.
Efter de mange Dage og ikke faae Lidelser trængte han til Hvile og Ro, hvortil han nu er indgangen, og som vist ingen vel misunde ham.
I sit sidste Ægteskab have vi alle kjendt ham som en retsindig og kjærlig Mand og Familie fader, fredelig Nabo og Oprigtig Christen. Sine Børn har han opdraget til Gudsfrvgt og Dyd, i sine Manddomsdagc søgte han selv flittigen Guds Huus, og selv da den fremrykkede Alder og Svagelighed gjorde ham det besværlig, saae vi ham dog ile derop, støttet ved Oldingestaven.
Gudsfrvgt. Grunden til alt godt boede i hans Hjerte, og derfor fandt vi ham jo saa, da Svagheden de sidste Aar gjorde ham det næsten umuligt at søge Kirken, hver Søn, og hver Helligdag ved sin Bibel, Huuspostil og Psalmebog flittigen at læse opbygges ved Guds Ord i det stille Hjem.
Næsten i et heelt Aar før sin Død havde han bestandigen maattet holde Sengen, men han leed stedse med den meest barnlige Hengivenhed i Guds Villie, og bevarede altid sin Taalmodighed og Tillid til ham, befalede sin Sag i hans Haand der havde ledet og styret hans Gang gjennem Livet.
Han paaskjønnede den Lykke han nød ved sin kjærlige og omhyggelige Kones Omsorg og Pleje. Hun ligesom leed med ham, trøstede, glædede ham lettede hans Lidelse saa meget som det stod i menneskelig Magt.
Med Rolighed kunne han see tilbage paa sit foregaaende Liv, da han mærkede, at hans Opløsningstime snart stundede til. Med Roe og Fred kunde han befale sin Sjæl i sin himmelske Faders Haand, da han efter at have sagt sine Kjære det sidste Farvel hernede ved en rolig og stille Død hensov den 15de August 1843, efter at hans levnet paa denne Jord i det betydelige Tidsrum af næsten 79 Aar.

Note:
Denne levnedsbeskrivelse er ikke underskrevet, saa det vides ikke, hvem der har forfattet den. Oftest var det degnene i sognet, der stod for disse efterskrifter, nogle gange kunne det også være præsten.




Efter Søren Markussens død i 1843, må enken have siddet i uskiftet bo. Først i 1848 får enken og de 3 sønner præsteattest som adkomst til gården. Derefter bliver gården delt, og sønnen Jens Sørensen får hovedparcellen 6a, mens sønnen Markus Sørensen får skøde på 6b.

Jens Sørensen får skøde på 6a den 4/10 1848, og gifter sig den 4/11 1848 med Marianne Jensdatter, født i 1826. Hun var datter af Jens Nielsen og Anne Marie Marianne Jensdatter dør som aftægtskone den 15/2 1880. 53 år gammel. de fik kun en datter, nemlig Anne Marie født i 1851.
Den 16/1 1874 fik Hans Kristian Larsen skøde på gården, han havde da været gift med Anne Marie i 4 år. Deres vielse stod i Linnerup kirke den 6/5 1780. Hun var da 18 3/4 år gammel og han 34 år og frasepareret den 6/12 1866 fra Marie Madsen i Hvejsel. Han tituleres som høker.
Deres børn er:
Jens Markus født 1871; Laurits Carl Christian født 1873; Jensine Kristine Petrea født 1875; Marianne Sørine Karoline Else Marie født 1877; Johanne Micale Christiane født 1879 og Marius Kristian født 1882.
Familien udrejste til Amerika, og Jens Sørensens brorsøn Søren Andersen fra 9a. fik skøde på gården den 17/10 1882.
Gårdens matrikel nr. er nu 6a, 7d, 8d, og 8o, hvilket vil sige, at der enten er mageskiftet eller købt mere jord til gården.
Ved udskiftningen skulle der tages hensyn til jordboniteten. Alle Hvolgårds bønder skulle have lige antal hartkorn, nemlig 4 tønder, og alle skulle have noget af den bedste og noget af den dårligste jord. Derfor fik de nok deres gårde mere samlet i forhold til tidligere, men fordelt over 3-4 steder i landsbyen. Således at alle foruden toftejorden omkring gårdene også fik et stykke hede, et stykke eng og noget tørvemose.
Efter at bønderne blev selvejere, sælger mange af dem deres udlodder, dels måske af økonomiske grunde, men muligvis også fordi udlodderne var besværlige at drive så langt fra gårdene. Herved opstod mange nye ejendomme, og befolkningstallet vokser.
Er man interesseret i at vide, hvor den enkelte gårds jorder lå, må man studere udskiftningskortet, der klart viser jordfordelingen. Skøde- og panteprotokollen fortæller om alle tinglyste handler, hvor små de end må være.
Det er derfor ikke umuligt at følge den enkelte gårds historie. Det matrikel nr. hver gård fik i 1846, følger stadigvæk jorden. 6a er den oprindelige. 6b. og 6c er udstykninger fra den oprindelige gård.
Ved udskiftningen var der 11 gårde i Hjortsvang. Ved den nye matrikel, der udarbejdedes i 1840-erne, var der 30 matrikel nr.
De 19 gårde eller ejendomme er altså opstået i tidsrummet 1791 til 1846, da Hjortsvang blev kortlagt og matrikuleret. Arbejdet med den nye matrikel tog flere år. Derfor kan man nogle gange læse matriklen 1844 og matriklen 1848. Sidstnævnte år var arbejdet færdigt for hele landet.
Søren Andersen fik skøde på gården den 17/10 1882. Han var født 12/10 1853 på gården matrikel 9a. i Hjortsvang. Han giftede sig i Linnerup kirke den 25/11 1882 med Mette Marie Pedersdatter, født i Tørring den 19/2 1854, datter af Peder Hansen.

Her er noget, der ser forkert ud. Jens Markussen på Vroldgård har skrevet, at Søren Andersen dør den 28/2 1902. Fra skøde- og panteprotokollen har jeg skrevet, at hans enke får skøde på gården den 24/10 1910. Men begge årstal er rigtige. Hvorfor der går 8 år, før hun får skøde på gården, vides ikke, men Jens Sørensen bestyrede gården for hende fra mandens død i 1902 til 1910.
Deres børn er:
Anne Mette født 1883, gift med Kristen Jensen Groth i Vonge.
Anders Markus født 1885, gift med Magdalene S. Jacobsen.
Ane Else født 1890, gift med Jørgen Frederiksen på matrikel nr. 13b.
Jens Peter født 1893, fik matrikel l0a i Hjortsvang. Han blev gift med Kathrine Pedersen fra Linnerup Skovgård.



Anne Mette Andersen.




Ane Else Andersen.


Mette Marie Andersen sælger gården til den ældste søn i 1917. Hun dør den 7/6 1936.




Anders Markus Andersen på aflæggeren.




Mette Marie med børneflokken.

Anders Markus Andersen fik skøde på sin fødegård den 24/10 1917. Han blev gift i Tamdrup kirke den 24/9 1915 med Magdalene Severine Jacobsen, født den 18/1 1893.



Magdalene og Anders Markus Andersen


Deres børn er:
Svend født i 1917.
Herdis født 1919, gift med Emil Vinter Kristensen i Tvillum, han var foderstofuddeler i Testrup.
Elin født 1924, der fik fødegården. Gift den 1/3 1946 med Gunnar Svane Nielsen.



        Herdis Andersen;                                                                                                                                       Elin Svane Nielsen.



Anders Markus Andersen blev den 27. juni 1940 udnævnt til sognefoged i Linnerup Sogn af amtmanden i Århus Amt. Han virkede indtil kommunalreformen 1970, der endte sognefogedernes æra.



Indsættelsesdokumentet 1940




Anders Markus Andersen kort tid efter udnævnelsen. Portræt 1941


Gunner Svane Nielsen fik skøde på gården i 1949. Han var født i Engum den 17/12 1922.


Gunnar Svane Nielsen 1959



Deres børn er:
Jørn Svane Nielsen født 27/7 1946 og tvillingerne Jens Svane og Hans Svane Nielsen født 31/10 1950.

Den 1/10 1967 solgtes gården til Niels Nielsen født 25/4 1936 og gift den 4/11 1967 med Karen Margrethe Nielsen, født 11/7 1941.
Deres børn er:
John født 24/8 1969.
Jette født 21/3 1973.
Marianne født 31/10 1977.

Skøde til Niels Erik Kjøller den 2. juli 2001.


Opdateret d. 11.5.2023